Rafaella fra Havana, Cuba

 Mød Rafaella fra Havana. En 55-årig husmor med fem børn, der alle er flyttet hjemmefra. Rafaella har aldrig været andre steder end Havana, og har tilbragt allermest tid i John Lennon Park. Selv om livet har budt på flest nedture, så har det ikke taget modet fra Rafaella. Rafaella har både gode og dårlige barndomsminder.

De gode er fra John Lennon Park, som er en meget berømt park I Havana med et stort græsareal og en skulptur af musikeren John Lennon. Hun har altid været glad for at lege her – noget som hun har givet videre til hendes børn, som også har tilbragt en del af deres barndom i parken. Til de gode minder hører også spillet ”Yaguis”, som mange cubanere spillede i gamle dage.

Når tankerne falder på alt den tid, som Rafaella har brugt i John Lennon Park, bliver hun også lidt vemodig. Vemodig fordi hun aldrig har været andre steder end her og hjemme. Hun husker også en barndom, hvor hun græd meget – uden altid at vide hvorfor. Men da hun blev ældre, forstod hun, at tårerne ofte skyldes problemer i familien. Det var en fattig familie, hvor forældrene ofte skændes om penge – især hvad de skulle bruges på. Rafeallas mor ønskede at bruge de få penge der var på børnene – Rafaella og hendes søskende. Dette var faderen langt fra enig og, og det var ofte ham, der bestemte i familien. Rafella har de bedste minder om hendes mor. En hengiven kvinde, der elskede sine børn meget højt og altid gjorde en dyd ud af at gøre rent i deres lille hjem. Selv om pengene var små, så skulle huset være pænt og rent. Moderen spurgte ofte Rafaella, om hun ikke synes det var et pænt hjem, de havde. Rafaella elskede hendes mor meget højt og satte stor pris på, at hun altid passede på familien. De triste minder blev også vendt til andre gode minder senere i Rafaellas liv.

På et tidspunkt får hun nemlig øjnene op for dansen Comparsa, som er en cubansk dansk med sexede bevægelser og farverigt tøj. Hun mærkede straks en stor glæde, når hun dansede. Hun var i en helt anden verden, hvor alle andre problemer ikke eksisterede. Men da hun stoppede med at danse, vendte virkeligheden tilbage – og det var ikke rart. Rafaella dansede i 15 år og stoppede kun, fordi hun følte, at hun var blevet for gammel til at danse på den måde, men det er med stolthed i stemmen, at hun fortæller, at hun var en virkelig dygtig Comparsa danser. Glæden ved dansen blev senere i livet erstattet af glæden ved livet som husmor.

Rafaella elsker at lave mad, gøre rent og vaske tøj. Det giver hende stor værdi, fordi hun føler, at hendes familie har brug for hende, og på den måde kan hun være noget for andre. Hun sørger altid for, at børnene har et rent hjem, når de kommer på besøg. Og selvfølgelig får de også god mad. Der er mange ting, Rafaella gerne ville lave om i hendes liv, hvis hun kunne. Drømmen ville være et liv, hvor hun ikke skulle bekymre sig om penge. Et liv, hvor der var penge til at rejse rundt og besøge flotte steder i verden, og se andre parker end John Lennon Park. Hvis der altid var penge nok, havde hun heller ikke behov for at bekymre sig om, hvorvidt børnene skulle gå sultne i seng. Indtil videre er det kun drømme for Rafaella, men det er drømme, som hun ikke giver slip på.