Mavilma fra Cebu City, Filippinerne (Solgt)

Mød Mavilma fra Cebu City. En glad ældre dame, der trods sin alder stadig er fyldt med livsglæde. Ligesom mange andre har hun en lille bod på markedet i Cebu. Hun mistede sin mand for ni år siden, så nu er hun alene om at passe biksen. Hun knokler hver dag for at holde den kørende, så kunderne altid kan få friske grøntsager, nødder og et stort udvalg af krydderier, som er hendes specialitet. Hun har forsøgt sig med andre produkter som badesandaler og håndklæder, men det var der ikke salg i. Krydderierne har en særlig betydning for Mavilma, fordi det var sådan hun og hendes mand startede boden op for nu mange år siden. De eksperimenterede og udviklede forskellige hjemmelavede krydderier. Der er særlig en krydderiblanding, som kunderne er vilde med, og som har en helt særlig betydning for hende. En blanding af chili, karry og en hemmelig ingrediens, som det kun er Mavilma og hendes nu afdøde mand, der kender. Hvis Mavilma kunne få et ønske opfyldt, skulle det være et sidste måltid sammen med hendes mand. Men da det desværre ikke er en mulighed, bruger Mavilma en del tid sammen med hende gode veninde Susan. Hun har altid været ved hendes side, og hun siger aldrig nej til at hjælpe til i biksen. Noget Mavilma værdsætter rigtig meget.
Er du interesseret i værket, og har du spørgsmål?
Jeg leverer personligt alle mine værker til kunden. Motiv: Mavilma Str. 150x200cm Ramme str: 154x204cm Ramme: Sort/sølvbørstet Materialebrug: Akryl/Spray