Mauricio fra Mexico City, Mexico

 Mød Mauricio fra Oaxaca, Mexico. En stolt mand der gik fra bodyslam til fladfisk. 65-årige Mauricio lever af at sælge fisk, og i hans butik er der et stort udvalg af laks, tun, rejer, sej – og mange flere. Fiskene er helt friske. Mauricio køber dem direkte fra de lokale fiskere og sælger dem i sin lille fiskebutik, som han har drevet i snart 20 år. 

Han har et stort netværk i hele lokalområdet, og det gør han brug af på daglig basis. Derfor sælger han områdets bedste og mest friske fisk. Det er hans varemærke. Handels-genet er ikke fremmed i Mauricios familie. Hans forældre sælger grøntsager, som de selv dyrker i Pinotepa Nacional, hvor Mauricio er født og opvokset.

 Mauricios mor, især, var ked af, at Mauricio startede egen virksomhed i stedet for at overtage familiens grønthandel. Til gengæld er forældrene stolte af, at Mauricio valgte fiskebutikken frem for den levevej, han gerne ville have i ungdommen. Som ung ville Mauricio gerne gøre karriere som wrestler.

Blandt de lokale var han kendt som “Marfil” – som på dansk betyder elfenben. Han fik tildelt navnet, fordi han var hård, men elegant i sine bevægelser i ringen. Mauricio forsøgte at gøre det til en levevej, men kampene kostede en masse tæsk på kroppen. Især hænderne var udsatte.

Efter 25 år i ringen valgte Mauricio wrestling fra og familien til. Han fik to børn sammen med konen, og hele familien flyttede til Oaxaca, hvor Mauricio ledte efter nyt arbejde. Han var villig til at tage hvilket som helst arbejde, bare han kunne forsørge familien. Efter en tid fik Mauricio job i en fiskebutik. Han fik smag for branchen og fandt hurtigt ud af, at han kunne bruge sine sociale kompetencer og sit store netværk til både at skabe nye kunder, men også have en god relation til de lokale fiskere. Han endte med at købe sin egen butik, hvor både netværk og kunder fulgte med.

Selv om tiden som wrestler er noget, som Mauricio er så stolt af, så taler han åbent om det – ligesom han altid med stolthed kan fortælle om, hvordan han gik fra ikke at have nogen penge til at købe egen butik, sælge fisk og skabe en succesfuld forretning.

Har du spørgsmål til værket?

Motiv: Mauricio
Str. 150x200cm
Ramme str: 154x204cm
Ramme: Sølv/sort
Materialebrug: Akryl/Spray