Elsa fra Cebu City, Filippinerne
(Solgt)

Mød Elsa fra Cebu. En farvestrålende kvinde, der altid er glad. Hun bor i Cebu og ligesom mange andre har hun også en bod på Carbon Market. Men hun har den ikke alene. Hendes søster, Mary, er også med. Søstrene sælger dagligvarer, og det hele sælger godt, men især chipsene er et hit blandt børnene.

Børn fra hele området bruger alle de penge, de har samlet sammen inde i byen på at købe små poser chips hos Mary og Elsa. Det sker ofte, at søstrene forbarmer sig over børnene. Hvis de ikke har penge nok – så får de tit en lille pose alligevel. Det betyder dog ikke, at børnene tigger foran boden. Nogle af dem venter og håber på, at der kommer en lille snack sidst på dagen. Elsa har et stort hjerte for de mange børn på markedet, og det er svært at stå for de småsmilende ansigter. Men søstrene skal også tjene penge, og det gør de primært ved at sælge ris.

Alle spiser ris – selv turisterne. Og så har de brug for noget koldt at drikke, så søstrene har investeret i et køleskab, som står bag ved store sække af ris. Elsa drømmer ikke om at blive rig. For hende er det nok, hvis hun kan hjælpe dem, der står hende nært.

Med masser af humor kommer Elsa og Mary igennem dagen på en let måde, og de nyder det. Der er også plads til kærlige drillerier blandt søstrene, og de griner ofte sammen. Ofte bliver latteren så højlydt, at det kan høres i en stor radius rundt om Mary og Elsa – og det smitter af på både lokale og turister.

Søstrene kunne slet ikke forestille sig at have en bod hver for sig – det her er deres bod. Og sådan skal det altid være.

Har du spørgsmål til værket?

Motiv: Elsa
Str. 150x200cm
Ramme str: 154x204cm
Ramme: Sort/sølvbørstet
Materialebrug: Akryl/Spray