Hector fra Mexico City, Mexico
(Solgt)

Mød Hector fra Mexico City. En reflektiv og omsorgsfuld kunstner, som aldrig giver op trods masser af modstand. Kunsten har altid fyldt meget for Hector, men det har ikke altid været nemt. Én episode ændrede Hectors måde at leve på. Han tog en pause fra kunsten på et tidspunkt for at gøre rent på yatchs ved strandpromenaden. Her mødte han en inder, der lærte ham om genfødsel og karma, og det var noget, som Hector kunne relatere til.

Han tog det livssyn til sig og begyndte at fokusere på at behandle andre, som han selv gerne ville behandles, og han reflekterede over de ting, der var sket i hans liv. Han troede virkelig på, at hvis han udrettede gode ting, så ville der kun ske gode ting for ham. En tro han desværre mistede den dag, han også mistede alt.

Hector var den første nogensinde, der fik lov til at udstille værker i metroen, men disse værker blev alle ødelagte under et jordskælv. Hector måtte gå fra hus og hjem på grund af tabet, og han stoppede med at male, fordi han slet ikke kunne forstå, hvorfor dette skete for ham, når han nu havde gjort så mange gode ting i sit liv og havde været et godt menneske.

Episoden slog ham næsten helt ud, men han begyndte at reflektere over sit liv og skrev sine tanker og følelser ned. Det hjalp ham til at forstå, hvordan han skulle tackle modgang i livet, og i dag har han et mere optimistisk syn på det hele. Roen og inspirationen er langsomt vendt tilbage til ham, og selv om

Hector i dag er hjemløs, så er han begyndt at male igen, og han får det bedste ud af hver eneste dag. Præcis som den indiske mand havde lært ham det.

Har du spørgsmål til værket?

Motiv: Hector
Str. 150x200cm
Ramme str: 154x204cm
Ramme: Sort/sølvbørstet
Materialebrug: Akryl/Spray