Juana fra Jaibalito, Guatemala

Mød Juana fra Lake Atitlan. En arbejdsom og selvstændig kvinde, der trods sin alder stadig arbejder hver eneste dag og sætter en ære i at klare sig selv.

Juana væver halstørklæder, som hun sælger, men det er svært at få hverdagen til at hænge sammen, fordi det tager seks dage at væve et enkelt halstørklæde. Det har Juana taget konsekvensen af – derfor sælger hun også pindebrænde. Det kræver, at hun slæber stakke af brænde op ad en stejl bjergskrænt. Dem hun ikke selv skal bruge til at lave bål, sælger hun videre.

Med en alder på 74 år kan Juana godt mærke, at det er fysisk hårdt både at væve og slæbe pindebrænde. Og hun klarer det hele alene.
Hun har ingen mand og de børn, hun har tilbage, er flyttet hjemmefra.

Der er også hårde vilkår i den lille landsby, som Juana bor i. Hun sælger tørklæderne til den laveste pris, hun kan, men ved også godt, at nogle af køberne sælger det videre til en langt højere pris. Der er ingen tvivl om, at Juana ikke har det nemt, men hun giver aldrig op. Og hun kan faktisk godt lide at gå på arbejde hver dag, selvom det er hårdt. For hende er det en ære at kunne klare sig selv, og det håber hun, at hun kan mange år endnu.

Har du spørgsmål til værket?

Motiv: Juana
Str. 150x200cm
Ramme str: 154x204cm
Ramme: Sort/sølvbørstet
Materialebrug: Akryl/Spray