Colombia

Medellin & Bogota
Medellin, Colombia handler ikke kun om historien om konflikterne mellem ELN, Paramilitaria, regeringen og Pablo Escobar.

Communa13 som er en bydel i Medellin er nemlig et tydeligt eksempel på, hvordan man kan vende en bydel præget af vold, frygt og konflikter til en af de mest sikre og håbefulde bydele i Medellin.

Communa13’s placering i Medellin er faktisk årsagen til, at netop denne bydel måtte ofre meget, da den ligger i midten mellem selve bymidten, men også bjerget og en flod, som giver en masse import/eksport muligheder, især hvad angår stoffer.
Da jeg tog til communa 13, gik det op for mig at ændringen her skete blandt andet ved hjælp af hip hop, dens kultur og en masse forskellige frivillige organisationer. Jeg mødte flere inspirerende mennesker, jeg mødte en som var en rapper og stod for en organisation; casa kolacho. Han og de andre medejere fokuserede på hiphop som hjælpemiddel og en måde til at udtrykke sine følelser. De underviste børn, unge og voksne i rap, grafitti og breakdance og derigennem lærte de at udtrykke deres vrede og håndtere konflikter på en mere hensigtsmæssig måde i stedet at ty til vold, alkohol eller stoffer.

En anden organisation var Berracha, som primært var for kvinder, da rigtig mange kvinder mistede deres mænd og børn pga. konflikten og her kunne de være fælles om sorgen og hjælpe hinanden.
Her lavede de smykker og solgte dem, så de kan beholde deres hjem. Jeg mødte kvinden, som havde stiftet denne organisation og som aldrig har fået bearbejdet sin egen sorg og tab fordi hun føler at hun skal være den stærke og altid lytter på de andre kvindelige ofre.

Jeg mødte dansere fra crewet “Black and White C13” som havde set deres familiemedlemmer, venner og naboer blive dræbt foran dem. Men danserne bruger i dag dansen til at ære de døde og de fokuserer på dansen og den glæde og energi, det giver i stedet for at dvæle i sorgen og tabet.

Jeg var meget beæret over at møde disse folk, som virkelig fandt lyset i mørket og som vendte Communa13 fra at være den mest farlige og utrygge bydel i Medellin til den mest sikre og formodentlig den mest optimistiske bydel. De har virkelig formået at ændre bydelens ry fra at være det farligste sted i Medellin til en tryg, farvestrålende og charmerende turistattraktion.

Bogota

Mit sidste stop i Columbia var Bogota. Bogota rummer også mange inspirerende historier som resten af Colombia.

Historier præget af vold og forfærdelige skæbner. Jeg mødte flere af disse på det lokale marked, hvor de alle havde haft en svær og tung opvækst, men som alligevel er kommet igennem det og har et meget positivt og taknemmeligt syn på livet. Jeg mødte bla. Clemencia som har arbejdet utrolig hårdt for at kunne købe sin egen vogn til at sælge frisk presset juice, hun er ofte at finde på det lokale marked eller i byen hvor hun skuber sin lille forfriskende forretning rundt. Clementia har en hård fortid, hvor hun selv fortæller at det største lavpunkt var da hun måtte tigge om penge på gaden, hun synes det var så ydmygende og har siden da kæmpet så hårdt for aldrig at komme i den situation igen. Idag er hun stolt over at have sin egen forretning, faste kunder og et salg der tjener nok til hele familien. Hun er et tydeligt eksempel på at uanset hvor sort alting kan se ud, så kan man komme igennem det, hvis man virkelig kæmper og vil det nok.

Jeg vil aldrig glemme den styrke det Columbianske folkefærd besidder samt den tro og håb de har på at de nok skal komme igennem de svære tider. Det er et land fyldt med kærlighed og håb, det er et land jeg helt sikkert skal besøge igen.